Klienterne siger…

(Klienternes navne er anonymiserede af hensyn til deres privatliv)

Fibromyalgi, bronchier og vejrtrækningsproblemer

Jeg fik konstateret fibromyalgi i 1994 efter at have haft sygdommen i flere år. Mine smerter var ulidelige og plagede mig døgnet rundt. De forhindrede mig i at sove dybdesøvn, jeg havde ingen energi og kunne ingenting overkomme.

Jeg følte mig sammenknuget, havde svært ved at få luft. Sygdommen forværredes ved den mindste belastning og ved dårligt vejr.

Jeg var konstant udmattet, havde hovedpine og opkastninger. Følte mig glædesløs og fastlåst og havde hele tiden en indre uro.

Et lille besøg af gæster satte mig ud af funktion i flere dage og fik sygdommen til at blusse op. Var jeg sammen med syge mennesker, tog jeg deres sygdom “på mig” og fik det endnu værre.

Jeg fik smertestillende medicin 24 timer i døgnet.

Jeg havde problemer med overfølsomhed i halsen og i bronchierne, havde svært ved at trække vejret.

I dag er jeg smertefri. Jeg sover godt om natten, og vågner udhvilet op. Jeg arbejder stadig med mig selv og bliver mere og mere bevidst om, hvad jeg skal gøre for at passe på mig selv. Jeg har fået fred og ro indeni.

Jeg accepterer mig selv, som den jeg er, og lever nu det liv som jeg altid har ønsket mig i harmoni med mig selv og mine omgivelser. Min overfølsomhed i halsen er nu væk og viser sig kun i forbindelse med en evt. forkølelse.

Det er en utrolig lettelse at få tingene sat på plads, og det har givet mig en masse energi og lyst til livet. Jeg ved nu, at en stor del af grunden til, at jeg fik fibromyalgi var:

• At jeg tilsidesatte mig selv og mine egne behov.
• At jeg levede med meget strenge normer og regler for, hvad MAN gør og MAN IKKE gør, og “hvad siger de andre dog”.
• At jeg tog andres sygdomme, smerter og problemer på mig, som var de mine.
• At jeg var udsat for meget smertefulde og knugende oplevelser i mit liv, oplevelser som prægede mig voldsomt, men som jeg ikke fik bearbejdet, da de opstod, men bare lagde “låg” på, for at “overleve”.

Jeg var 58 år, inden jeg begyndte at arbejde med mig selv og min sygdom. Men det er aldrig for sent at gå i gang. I dag ved jeg, at jeg selv har en stor indflydelse på, hvordan mit helbred skal være i fremtiden, og jeg er meget opmærksom på, hvad min krop fortæller mig.

Karen Larsen

Depression, håbløshed og destruktive tanker

Mit liv var en kamp. Depression – håbløshed – fortvivlede forsøg på at se en mening i tilværelsen – modstridende følelser og destruktive tanker. Allerede i løbet af den første time hos Gurli Gildberg forandredes mit syn på tilværelsen radikalt:

Jeg har jo selv magt over mit liv. Jeg kan vælge, hvordan mit liv skal se ud, hvordan jeg vil reagere overfor andre mennesker. Det er MIT ansvar.

Ca. 2 måneder senere er jeg godt i gang med at realisere mine egne ideer med hensyn til hvordan MIT liv skal være.

Depression? Nå ja, det var længe siden……

Tusind tak for hjælpen, Gurli.

Knus Karin Hansen

Angst for at køre i bil

I min fortid har jeg oplevet 3 bilulykker. 2 hvor jeg selv var involveret, og 1 hvor min søn blev skadet.

Når jeg sad på passagersædet i en bil, var jeg et rystende nervevrag. Spændte i hele kroppen, var kold af sved, og sad hele tiden og ”bremsede” med fødderne. Så det holdt jeg op med. Eller hvis det var nødvendigt at køre bil, så tog jeg et par drinks, og var mere eller mindre beruset under turen. (Det skal lige siges at jeg ikke kørte selv)

Gurli forklarede mig, at hvis et traumatisk oplevelse ikke bliver bearbejdet, både angsten og den indre film der kører bagved, ofte ubevidst, kan vi ikke give slip på linket tilbage til oplevelsen. Når vi så ydermere oplever noget der ligner hinanden 3 gange, så er hjernen tilbøjelig til at generalisere. Og Så er det slut med at køre bil.

Ved hjælp af noget, som Gurli kaldte traumeprocessen, blev den indre film nedgradueret, og det betød at den indre angst også blev reduceret til næsten ingenting. Resten af angsten bearbejdede vi bagefter i en form for trance.

Så efter 5 gange var jeg ”fit for fight”, og jeg kører bil nu med stor fornøjelsen.

De kærligste hilsener Katja Jepsen

Angstbearbejdning, generaliseret angst (Angst for at knytte sig, angst for at miste.)

Klienten turde ikke gifte sig med den mand hun elsker.

UDDRAG AF BREV SENDT TIL MIG EFTER BRYLLUPPET:

Kære Gurli

Jeg har længe tænkt på at sende dig en hilsen, og få sat lidt ord på, hvor meget jeg føler du har hjulpet mig.

Du har sikkert hørt det før, men hvor er du bare dygtig til dit job. Du gav mig lige nøjagtigt de redskaber jeg havde brug for til at komme videre, og at jeg i dag er et velfungerende og lykkeligt menneske har du en stor del af ansvaret for.

Vores bryllupsdag var bare perfekt, og jeg sendte dig en kærlig tanke, da jeg gik op ad kirkegulvet til min dejlige Mads. Ingen angst for at miste. Ingen angst for nærhed eller for at knytte mig til ham. Ingen knugen i brystet ved tanken om alle de forfærdelige ting, livet har budt mig. Bare ren og skær lykke.

Jeg ved godt, at jeg selv har gjort den hårde del af arbejdet, men du skal have en kæmpe tak for din hjælp. Hvis du nogensinde har brug for mig, må du ikke tøve med at kontakte mig.

Mange varme følelser, og en STOR TAK.

Karina, nu Sørensen

NB: Jeg er for øvrigt gravid, i 3. måned. Og det er jeg heller ikke bange for. Jeg er bare så lykkelig.

Sexovergreb

af Kirsten Hansen
Jeg havde ikke lyst til at leve mere. Livet var bare noget der skulle overstås. Mit selvværd var helt i bund. Derfor opsøgte jeg Gurli Gildberg.
Da jeg var barn, kom jeg i privat dagpleje. Der var en lidt ældre søn på 14, som ikke kunne holde fingrene for sig selv. Jeg skulle med ind i et rum sammen med ham hvor han begyndte at pille ved mig, og lægge sig oven på mig.
Jeg turde ikke sige nej, for han sagde, at så ville han banke mig.
Jeg fandt mit livs kærlighed da jeg var 20 år. Og alt det ydre er bare perfekt. Jeg har et fantastisk godt arbejde og gode venner og familie. Men… men… sexlivet fungerede slet ikke. Jeg følte lede, når min mand rørte ved mig. Og det gav mig selvhad. Følte mig forkert. Og dum.
Besluttede at gøre noget konstruktivt ved det, inden jeg mistede min mand.
Nu har jeg været i NLP-psykoterapi hos Gurli i 3-4 måneder. Det var en kæmpe lettelse da vi gik i dybden og fik bearbejdet mere og af mit problem. Og nu er jeg i gang med at blive coachet, da jeg har en plan om at starte firma op i den nærmeste fremtid.
Det er den bedste investering jeg nogensinde har foretaget. Og min lede ved sex er helt væk. Jeg er kommet endnu tættere på min mand. Og vores sexliv er helt i top. Vi har aldrig været så forelskede i hinanden før.
Tusind tak kære Gurli for din uvurderlige hjælp
Knus Fra Kirsten Hansen

Parforholdskrise

af Grete og Jens

I 2005 fandt jeg mit livs kærlighed. Jeg var overbevist om at vi skulle leve sammen resten af vores liv. Hendes øjne, hendes krop, alt var vidunderligt hos hende.

Men efter et par år begyndte jeg at miste interessen for min Kone. Jeg syntes hun blev mere og mere kedelig. Alt gik op i rengøring, og børn. Den spændende kvinde var forsvundet. Sexlivet var på vågeblus. Jeg blev helt glemt. Og så begyndte jeg at kigge efter andre kvinder.

En dag opdagede min kone, at jeg havde en affære. Jeg ved godt det var en dårlig ”løsning”, og at jeg egentlig bare gav mig selv et nyt problem. Men det gik op for min kone, at hun selv havde en andel i, at vores forhold gik på kollisionskurs. Hun gik i forvejen hos NLP-Psykoterapeut Gurli Gildberg og arbejdede med tabet i forbindelse med sin Fars dødsfald, som barn.

Vi startede op sammen hos Gurli. Fik nogle særdeles effektive redskaber, til at tackle vores forhold med. Fik lært virkelig at se og høre hinanden, fik ryddet op i vores gamle rollemønstre, som vi helt ukritisk havde taget med fra vores barndom. Fik lært at være opmærksomme på hinandens signaler.

Nu er vi rigtige kærester igen. Tager en romantisk weekend én gang om måneden. Uden børn, efter Gurlis anvisning. Sex og erotik er igen blevet en vigtig del af vores parforhold. Og det giver os masser af ny energi. Min kone er bare en skøn kvinde.

KH Grete og Jens