NLP Psykoterapi

NLP’s historie startede i begyndelsen af 70’erne på universitetet i Santa Cruz, Californien, hvor en matematiker, Richard Bandler, og en sprogforsker, John Grinder, fandt sammen for at udforske og udfordre den eksisterende psykologi. De startede med at studere, hvordan mennesker egentlig bærer sig ad med at gøre sig glade, bange, motiverede, ulykkelige. Og hvad det er for nogle mønstre, der adskiller succesrige, harmoniske og raske mennesker fra de mennesker, som ofte er syge og lider nederlag gang på gang.

NLP står for Neuro Lingvistisk Psykologi

Eller sagt med andre ord: NLP er en meget ny og moderne form for positiv psykologi iblandet mindfulness.

Det er en almen brugbar viden om, hvordan vores nervesystem har et komplekst sprog i form af billeder, lyde, følelser og indre dialog, som vi konstant anvender til at bearbejde vores opfattelse af virkeligheden med. Det er denne opfattelse, og ikke selve virkeligheden, vi forholder os til.

Spørg f.eks. 2 børn, der er vokset op i den samme familie, om deres opfattelse af deres forældre, og du vil få to forskellige versioner.

Ved hjælp af NLP kan vi ændre disse mønstre. Vores opfattelse af virkeligheden bliver udvidet, og vi får dermed flere valgmuligheder og større handlefrihed. NLP er kendt og anvendt i det meste af verden.

NLP er et kraftfuldt psykoterapeutisk værktøj, der målrettet og med stor respekt for det enkelte menneske, arbejder med de bagvedliggende årsager til sygdomme og andre symptomer.

Vi bruger alle sammen NLP i hverdagen fra morgen til aften.

Vi ser billeder, hører indre lyde, føler vore kropsfornemmelser og kommenterer konstant vore oplevelser i en indre dialog.

NLP er en meget ny og moderne form for psykoterapi, som er tilpasset nutidens mennesker.